Fransk gastronomi aften med franske toner og vin oplevelser – Restaurant Foqus 29. okt kl. 18

🇫🇷 Fransk Gastronomiaften med toner & udsøgte vine 🍷🎶

Torsdag den 29. oktober 2026 · Kl. 18.00–20.30

Restaurant Foqus og Det Franske Vinhus inviterer til en stemningsfuld aften i Helsingør Golfklub, hvor fransk gastronomi, udsøgte vine og musikalske toner smelter sammen til én samlet oplevelse.

Med udsigt over golfbanen i efterårets gyldne farver danner Helsingør Golfklub rammen om en aften inspireret af Frankrigs store kærlighed til det gode måltid – la joie de vivre.

Køkkenet har sammensat en menu med inspiration fra det klassiske franske køkken. Undervejs præsenterer Det Franske Vinhus nøje udvalgte franske vine, der ledsager aftenens forskellige smagsindtryk.

🎶 Og denne aften skal ikke kun smages – den skal også høres – Emma synger franske viser og klassikere 🎶 

Musikalske toner vil være med til at skabe den franske atmosfære og føre os endnu tættere på følelsen af en efterårsaften i Frankrig.

🥂 Ankomst

Krokette med confit de canard og løgkompot

En lille sprød og smagfuld velkomst til det franske køkken.

🍽️ 1. servering – Tre franske klassikere

Vol-au-vent med cremet bisque og skaldyr

Quiche Lorraine med Gruyère og ventrèche

Kyllingelevermousse med syltet pære og sprød brioche

Tre små serveringer med hver deres udtryk – fra havets elegante smage til Lorraine og det klassiske franske landkøkken.

🍷 2. servering – Aftenens hovedret

Vælg mellem:

Braiseret kaninlår
med Pommes Anna, bagt selleri og karotter

eller

Smørstegt dagens fangst – hvid fisk
med Pommes Anna, bagt selleri, karotter og Sauce Nage på hvidvin

🍮 3. servering – Den søde finale

Crème Brûlée

og

Chokolademousse med nougatine og kirsebær

To klassiske franske fristelser som afslutning på aftenens gastronomiske rejse.

🍷 Udsøgte franske vine

Til menuen har Det Franske Vinhus udvalgt en række franske vine, som præsenteres i løbet af aftenen.

Vi begynder med franske bobler og bevæger os herefter gennem forskellige franske vinområder med både hvide og røde vine, inden aftenen rundes af med et sødt glas til desserten.

Undervejs fortæller Paul fra Det Franske Vinhus om vinene, producenterne, områderne og ikke mindst tankerne bag kombinationen af vin og mad.

🎶 Gastronomi, toner og vin – tre franske passioner samlet omkring bordet.

Fra de første Crémant bobler, Bourgogne, Beaujolais, Rhonedalen til den sidste dessertvin fra Sauternes (Bordeaux) bliver det en aften med tid til at smage, lytte og nyde – i ægte fransk ånd.

📅 Dato: Torsdag den 29. oktober 2026
Tid: Kl. 18.00–21.00
📍 Sted: Restaurant Foqus, Helsingør Golfklub
💶 Pris: 595,- inkl. menu og vinmenu
👥 Begrænset antal pladser

👉 Tilmelding via Det Franske Vinhus’ hjemmeside

Og som altid vil der være mulighed for at købe aftenens vine med hjem til særligt skarpe priser. 🍷🇫🇷

Yderligere informationer længere nede på siden

Som ny abonnent modtager du en unik plakat over de franske vinregioner (90×126 cm) samt et mindre A4 størrelse.

Nyd godt af særlige priser og rabatter på vores udvalg af vine, samt mulighed for at få adgang til limited edition vine, som kun er tilgængelige for vores abonnenter.

Deltag i vores populære arrangementer og festivaler, hvor du kan møde ligesindede vinentusiaster, samt vinsmagninger og vinmenuer på specielt udvalgte restauranter, bl.a. med fransk musik / sangerinder mv.

Vælg mellem hjemmelevering eller afhentning i vores butik i Helsingør.

Hver kasse inkluderer en gratis gave, som f.eks. en fransk delikatesse eller noget andet spændende tilbehør.

Du kan opsige dit abonnement med én måneds varsel. Betal ved første bestilling, og modtag din ønskede kasse den første uge i måneden, alt efter hvilket abonnement du har valgt (hver-, hver anden- eller hver tredje måned).

Pris pr. flaske

Pris pr. person

595,00kr.

- +

Pris pr. flaske

Pris pr. person

595,00kr.

- +
Varenummer Fransk gastronomi aften 29.okt2026 Kategori
Smagning

vin smagning

Scroll to Top

Bekræft at du er over 18 år

Wine Box 0 (De Tre Aromaer)

DKK 844

Vingård: Château la Liquière
Indehold i smagskassen :
2 x Les Amandiers (Rødvin)
2 x Les Amandiers (Rosévin) 
2 x Les Amandiers (Hvidvin)