Sydfrankrig vinregion
Sydfransk vintradition
Når det kommer til vintradition, så er Sydfrankrig kendt som epicenter for vinproduktion, hvor den størstedel af produktion er i den sydlige del af landet, hvor der er et stort udvalg af forskellige vintyper i form af smag, struktur og kompleksitet til forskellige prisklasser. Dertil er Sydfrankrig det ældste vinområde i landet, hvor for eksempel Provence var den første, der blev plantet med vinstokke, efter at grækerne ankom for mange århundreder siden. Størstedelen af vinen produceres i Sydfrankrig, hvor Languedoc-Roussillon står for en tredjedel af den samlede produktion, inklusive mange områder under AOC, VDP eller IGP.
Dertil både i Sydfrankrig men også på tværs af landet er fremstilling af vin underlagt et meget streng system, som overvåges af vineksperter. Systemet indebærer regler om alt fra udvælgelse af druesorter, dyrkningsmetoder, certificering og fremstilling, som alt er kontrolleret for at sikre den høje kvalitet af vine.
Languedoc-Roussillon
Languedoc-Roussillon er en region, som er omfattet fra bjergene til havet og karakterisert med unik og varieret terræn med en stor mængde økologiske vinmarker. Med sin beliggenhed i den sydvestlige Frankrig langs Middelhavskysten er Languedoc-Roussillon er kendt for at dyrke druesorter som Carignan, Grenache, Syrah, og Mourvèdre og Merlot til rødvine samt Sauvignon Blanc, Roussanne, Grenache Blanc, Vermentino (Roll) og Chardonnay til hvidvine. Nogle af kendte vine som kommer fra området er fra Corbières, Minervois, Pic Saint Loup, Faugères, St. Chinian, Gres de Montpellier for rødvine og Picpoul de Pinet for hvidvin. Der findes også en del appellationer i Languedoc-Roussillon, som afspejler regionens brede alsidighed inden for landskabet med hver deres egen jord, klima og druer. Dertil er området også kendt for sine blandinger i forbindelse med vinfremstilling.
Vingårde i Languedoc-regionen er normalt placeret langs kyst sletterne ved Middelhavet, mens vingårde i Roussillon findes i små dale omkring Pyrenæerne. Den højeste vækstsæson, mellem maj og august, er meget tør, og størstedelen af den årlige nedbør forekommer om vinteren. I Languedoc er slette området den tørre og varmeste region i Frankrig. Regionens middelhavsklima er meget befordrende for dyrkning af en stor mængde af en lang række forskellige druesorter, hvor vinbønder i området udmærker sig i masseproduktion. Den gennemsnitlige årlige temperatur er 15°C med 320 solskinsdage om året.
Provence
Denne region ligger i Sydøstfrankrig og er mest kendt for rosévine. Druesorter som Grenache, Cinsault, Syrah og Mourvèdre er nogle af de druesorter, der bruges til at lave de populære rosévine. Områdets barske bjergrige terræn afspejler regionens forskellige højder og jordbund om forskelligartet mikroklimaer for vinbønder at arbejde med. Dertil regionens mange bjergskråninger er også med til at beskytte markerne mod vinde, som blæser gennem regionen. Det generelt karakteristika af terrænet er kalksten og krystallinsk jord, som har en bygning for den friske syre i vine fra Provence. Den unikke aroma, smag samt karakteristiske dufte i Provence vine er takket være urteblanding, også kendt som Garrigue, og ton af vild lavendel, enebær og andre middelhavs buske vokser i hele regionen.
Provence er berømt for sine elegante og tørre rosévine, som inkluderer navne som Côtes de Provence og Bandol.
Côtes de Provence, også kendt som den største appellation, strækker sig fra udkanten af Marseille, ned til Toulon og langs kysten ind i St. Tropez. Området er kendt for sit varierende terræn med både skift i nedbør og jordbund. Dertil markerne, som er længere inde i landet, har køligere temperaturer, mens markerne i kystområder har varmere temperaturer og mere nedbør. Her produceres primært rosé blandinger, som primært er lavet af druesorterne
grenache, syrah og mourvèdre. Bandol – lille men fremtrædende appellation Bandol er kendt for at fremstille vin baseret på druesorten mourvèdre. Området er kendt for sit varme klima samt brise fra middelhav samt urte egenskaber, som er unikke for regionen.
