Biodynamisk vin fremstilling
Biodynamisk tilgang til vinfremstilling er ikke noget nyt, men det er et koncept som flere og flere vinbønder tager til sig, og anvender når det kommer til fremstilling af vin. I de seneste år har flere og flere vinbønder vendt sig mod økologiske metoder, når der er tale om vedligeholdelse, pleje af vinstokke og generelt vinfremstilling.. Med andre ord er biodynamik, i forhold til økologi, et skridt ekstra og anses som at være et “økologisk plus”. Denne generelle vending eller trend blandt vinbønder er ikke kun fordi de tager hensyn til miljøet, men også på grund af den høje kvalitet som vine resulterer i.
Koncept bag biodynamisk vin
Biodynamik som en del af landbrugets filosofi var udtænkt af den østrigske filosof Rudolf Steiner. Kernen og konceptet bag hans overbevisning om biodynamisk vin bunder i at sundhed af planter opnås gennem minimal kemisk indgreb – især ingen pesticider og gødning.Vinproduktion ved hjælp af biodynamiske dyrkningsmetoder udgør en større del af det franske marked. Størstedelen er koncentreret omkring Loire-dalen, Bordeaux og det sydøstlige Frankrig, især i Languedoc.
Languedoc anses for at være pioneren, når det kommer til biodynamisk vinproduktion, idet mange lokale vinbønder har lavet deres egen “vin de table” efter naturlige metoder i århundreder. Dog følger vinbønder også med i udviklingen, hvor de seneste år produktionsteknikkerne er blevet endnu mere raffinerede og sofistikerede, hvilket også er med til at fremstille bedre kvalitetsvine.
Den biodynamiske kalender
I bund og grund foregår biodynamik i vingården, før vinfremstillingen overhovedet finder sted. Dette indebærer alt fra plantning, beskæring til høst, som er reguleret af en særlig biodynamisk kalender. Denne kalender er inddelt i fire kategorier: rod-, frugt-, blomster- og bladdage, som falder sammen med et af de fire klassiske elementer – nemlig jord, ild, luft og vand. Kalenderen og klassiske elementer har deres egne betydninger, og indikationer omkring hvad der skal foretages på vingården i de forskellige dage.
Roddage er dage, som anses for at være ideelle til beskæring af vinstokke.
Frugtdage er dage som anses for at være bedste til at høste druer på gården
Blomsterdage er dage som det er ideelt at lade vingården i fred, og ikke foretage sig noget
Bladdage er dage, som anses for at være bedste til vanding af planter og vinstokke.
I forbindelse med biodynamiske vine overvåges strenge regler og forskrifter af to styrende organer; The Biodynamic Federation Demeter International (BFDI) og Biodyvin som certificerer biodynamisk vin på tværs af europæiske vingårde.
Sulfater og smagsprofil
Det er væsentligt at understrege, at der er ingen vin som ikke indeholder sulfitter, idet disse er et naturligt biprodukt af gæringsprocessen. Dog det som er til at diskutere er hvorvidt sulfitter er skabt naturligt eller kemisk. Sulfitter er med til at bevare vinens holdbarhed, smag, friskhed og farve. Sulfitter I vine kan måles i dele per million (ppm)
- Konventionel vil har optil 350 ppm
- Biodynamisk vin har op til 100 ppm
- Certificeret økologisk vin op til 10 ppm (med andre ord kun naturligt forekommende sulfitter)
Dertil er der også standarder omkring sulfater i biodynamiske vine. Rød biodynamisk vin kan indeholde op til 60 mg/l totalt sulfater, mens rødvin og rosévin kan indeholde op til 90 mg/l totalt sulfater. Generelt set anses biodynamisk vin at være bedre i smagen med overlegen aroma og mere behagelig tekstur i forhold til konventionelle vine. Dertil oplever vinbønderne, at den biodynamiske metode er med til at give en bedre væskebalance og et ideelt sukkerindhold for vinen.